DUEVEJ 15-TYPE B

Mørkholt Lejren

002-15B

Boligtype: Fritidshus
Status: Forventes opført sommeren 2020
Boligernes areal: 146 m2

B4 Grund areal: 976 m2
B5 Grund areal: 902 m2
B6 Grund areal: 875 m2


Bygherre: First Development
Arkitekt: KAARK v. Kenneth Arboe
Lokation: Mørkholt, Vejle kommune
Afstand til Vejle centrum: 18 km

002

ANKOMST
Sommerhusene på Mørkholt Lejrens to øverste plateauer deler samme stikvej. Fra ankomsten til Mørkholt Lejren skal du et stykke ned af kørerampen, før du drejer ind på vejen, der fordeler de i alt seks 15A- og 15B-huse. Her ligger husene på begge sider af den grønne græsarmerede vej bag frodige buske og omgivet af naturen. Type B-husene er bygget ind i skrænten et niveau lavere end de bagerste huse. Når du kører ind på vejen, er de derfor trukket lidt ned i terrænet på højre side, så udsigten åbner sig op henover dem, allerede når du står ud af bilen, som du frit kan parkere mellem husene.

Fra vejniveauet fører en diskret trappe en halv etage ned til en ugeneret solgård, omgivet af terrænvægge af beton, hvor klatreplanterne har fået lov at gro frit, som en markering af, at naturen har haft medbestemmelse på arkitekturen. Uden for muren giver grønne træer og buske, yderligere privatliv og skygge i løbet af dagen. Når du sidder her, hører du ikke andet end fuglenes sang, og du er uden kontakt til hverken naboer eller resten af omverdenen. Og så snart du træder over elefantristen og inden for i dit eget private fristed, efterlader du omgivelsernes stress og jag bag dig.

ML_15B_005

PRIVATLIV OG GENNEMFØRT ARKITEKTUR
Der er flere skønne pladser udenfor, hvor du kan rykke rundt, alt efter om du ønsker sol eller skygge, privatliv eller åbenhed. Fra entrésiden fører terrassen rundt om huset til en større solterrasse på vandsiden, mens du har dit eget private rum i solgården mod vest.

Både ude som inde er der en særlig sammenhæng i arkitekturen med gennemgående kvalitetsmaterialer overalt. Der er den grå beton, der kun bliver smukkere med årene, de lodrette flader af modstandsdygtigt ThermoWood, der patinerer utroligt flot i grålige nuancer og de lysegrå aluminiumsvinduer og -døre, der holder sig evigt pæne.

Farvepaletten er rolig og afdæmpet og giver ro til hovedet, som kontrast til al den grønne natur. Den underspillede nordiske arkitektur går i ét med naturen og lader udsigten og omgivelserne være i fokus. Det er nedskrevet, at intet må forstyrre den særlige ro hverken trampoliner i haven eller nye materialer eller farver. Alt skal have lov at forme sig efter naturens orden og den forskrevne, stringente arkitektur.

PLAN_A@2x

INDRETNINGEN
Sommerhusets 146 m2 er udnyttet optimalt med et stort, østvendt soveværelse samt to vestvendte værelser i hver sin ende af boligen. Overalt er der gemt flere praktiske indbyggede skabe med plads til overtøj, tøj og anden praktisk opbevaring, og fra alle værelserne er der udgang til terrasserne udenfor, så du kan åbne døren på en sommerdag og træde udenfor på det varme træ og nyde fuglesangen, friheden og den friske luft.

Midt imellem værelserne er der side om side et gæstetoilet samt et stort master bathroom. De to badeværelser er holdt i de samme lyse materialer og de hvide VOLA-armaturer, samt corianvaske, understreger kvaliteten – kun størrelsen, og indretningen er unik. Gulvene er enten beklædte med natursten eller egeplank, og væggene er holdt helt hvide for at skabe et enkelt og minimalistisk udtryk, der står i skarp kontrast til den vilde, farverige natur udenfor. I det største badeværelse strømmer lyset ind fra et stort ovenlysvindue.

Opholdsafdelingen er indrettet som ét stort rum med køkken og spisebord i åben forbindelse med stuen. Sæt dig i de bløde sofaer med fuldstændig ugeneret udsigt ud over vandet. Tilbered maden i køkkenet, mens resten af familien hygger sig ved spisebordet eller nyder et glas vin sammen med dig ved køkkenøen. Indtag derefter maden ved spisebordet med udsigt ud over fjorden eller udenfor på en af terrasserne, hvor der er frit valg mellem privatliv eller åbenhed.

Det træbeklædte anneks med adgang udefra er delt i to, hvor bryggerset gemmer sig i den ene del. I den anden del har du et helt særligt udendørs bruserum, hvor du kan bruse under den åbne himmel med fri udsigt ud over fjorden, når du kommer hjem fra en tur i vandet med sand mellem tæerne. Bagefter kan du sætte dig og lade solen varme dig igennem på terrassen.

ML_15B_009
ML_15B_007
ML_15B_008

KVALITETSKØKKEN
Det smukke køkken med egetræsfronter er bygget ind som en træbeklædt niche til den ene side og en køkkenø til den anden side. Her er du omgivet af vinduespartier til tre sider, der alle kan skydes fra med udgang til tre forskellige terrasser. Lige fremme har du direkte udsigt ud over fjorden, mens du hakker grøntsager ved bordpladen eller sludrer med familien. Det er tydeligt at mærke, hvordan materialerne og farverne går igen fra resten af boligen med køkkenelementer af sæbebehandlet egetræ i kombination med en lys grå naturstensbordplade. Overalt er der tænkt i de lange kig tværs gennem sommerhuset på kryds og tværs, og lyset strømmer ind gennem store vinduespartier fra alle sider og skaber smukke skyggespil på gulve og vægge.

007-1

PRIVATLIV
Allerede i entréen bliver du budt velkommen af udsigten tværs gennem huset ud af glaspartiet mod fjorden. Du får virkelig forståelsen af sammenhængen i arkitekturen med de gennemgående gulve og materialer, der går igen både ude og inde. De rolige farver tillader, at du selv tilsætter farver i form af tæpper, møbler og lignende, medmindre du vil bevare de rolige nuancer og lade naturens frodighed være farve nok.

ML_15B_002

STUE MED UDSIGT
Gennem opholdsrummets store glasfacade har du en smuk udsigt ud over indsejlingen til Vejle Fjord og over til landskabet på den anden side. Som et levende maleri skifter farverne i løbet af dagen og med årstiderne, så ingen dage er helt ens. Herude sejler de store, imponerende fragtskibe forbi side om side med lystsejlere og kajakroere og minder dig om, at du ikke er helt alene i verden. Når mørket falder på, træder det mørke vand tydeligt frem, og kun de lysende vinduer glimter dig i møde fra husene ovre på den anden side af fjorden.

Mørkholt Lejrens helhedstanke er unik. Man vil, fra man ankommer til området, opleve, hvor gennemarbejdet det er inde såvel som ude. Man vil her kunne nyde godt af de funktionelle goder og de æstetiske tiltag, der giver projektet substans på flere plan.

Kenneth Arboe, Arkitekt v. KAARK

ML_15B_006
ML_15B_010

UDENDØRS VÆRELSE
Slap helt af på den store, sydøstvendte terrasse på vandsiden, der har udgang fra både køkkenalrum og soveværelset. Nyd morgenkaffen med solen i øjnene eller aftensmaden ved havebordet under åben himmel, mens skibene glider langsomt forbi ude på fjorden. Slå dørene op, når du vågner, og træd ud på terrassen med bare tæer, og nyd morgensolens første stråler. Du kigger henover sommerhusene foran dig og ænser dem næsten ikke, fordi de mos sedum belagte tage går i ét med naturen. Nyd at sidde med huset som læmur til den ene side og at være omgivet af grøn bevoksning, der giver dig fuldstændig privatliv til den anden side, og fornem samtidig luften omkring dig og den åbne himmel over dig.

011

KONTRASTFYLDT OG HOMOGENT PÅ ÉN GANG
Alle sommerhusene er placerede på skrænten midt imellem den eksisterende bevoksning i harmoni med områdets smukke natur og vandets gråblå farvenuancer. På vandsiden uden for huset går materialer som den tunge beton, det lette glas og bløde træ igen og mødes med alt det grønne og frodige. De rene, lodrette og vandrette linjer mødes med det organiske. Det svævende hus er på en gang let og enkelt og massivt og brutalt. Det skaber en særlig balance mellem ro og energi i arkitekturen og gør huset til noget helt særligt.

Tag stien ved kørerampen, hele vejen ned til vandet, som ender ved badebroen, der må benyttes af alle Mørkholt Lejrens beboere. Hernede er der etableret en kajakplatform, som du kan sejle direkte ud fra, og her kan børnene lægge sig på maven og fange krabber i det klare vand.

OVERSIGT
De otte huse har hver deres unikke placering og er indrettet forskelligt. Der er to forskellige typer blandt de seks øverste, mens de to boliger i første parket til vandet er helt unikke. Hvert eneste hus er tegnet specifikt til placeringen, og hvad enten man har lyst at bo øverst oppe eller i en af to største boliger helt ned til vandet, får man liebhaveri i særklasse.


Læs mere om de enkelte hustyper, herunder.


Group-5

FIRST DEVELOPMENT
All rights reserved © 2020